Lav et program, der først registrerer(indlæser via console) temperaturmålinger for en uge og derefter analyserer dem. Programmet skal bruge et array til at gemme syv temperaturmålinger (en for hver dag i ugen).
Hvis inputdataene er:
Mandag: 14.3, Tirsdag: 17.1, Onsdag: 15.6, Torsdag: 19.5, Fredag: 20.4, Lørdag: 18.9, Søndag: 16.3
Så skal outputtet være:
Temperaturmålinger for ugen: Mandag: 14.3 °C Tirsdag: 17.1 °C Onsdag: 15.6 °C Torsdag: 19.5 °C Fredag: 20.4 °C Lørdag: 18.9 °C Søndag: 16.3 °C Gennemsnitstemperatur: 17.44 °C Højeste temperatur: 20.4 °C Laveste temperatur: 14.3 °C
CO₂-niveauer i indendørs miljøer, som klasselokaler, måles typisk i parts per million (ppm).
Udendørs vil man typisk finde en koncentration af CO2 i luften på ca. 380 ppm (parts per million=0,038% pr. m3), men det varierer afhængigt af årstiden.
Indendørs har Arbejdstilsynet sat en indikatorværdi for CO2-indhold i luften til 1000 ppm, men et klasselokale er ofte meget ujævnt belastet. Eksempelvis kan én lektion gennemføres uden afbrydelser, mens man i andre lektioner kan man have opdelt eleverne i mindre grupper.
Bygningsreglementet sætter en grænseværdi på 1000 ppm ved almindelig drift i skoler og daginstitutioner samt på kontorer. For eksempel skal ventilationsanlægget i et undervisningslokale kunne holde CO2-niveauet under 1000 ppm hele dagen ved en belastning fra 24 børn og 2 lærere. Der kan og må optræde enkeltstående situationer, hvor CO2-niveauet alligevel er over 1000 ppm, for eksempel hvis der er højere aktivitet, flere personer på besøg i klassen eller længere anvendelsestid end forudsat.1)
I denne opgave skal du lave et program, der simulerer dataindsamling fra en $CO_2$-sensor i et klasseværelse. Programmet skal analysere data fra 24 målinger, én pr. time over en hel skoledag (eller et døgn), og finde:
Det kan være lidt tricky at holde styr på de tre højeste målinger.
Hvad er udfordringen?
Tal med din siddemakker om hvordan du/i gør dette. Lav evt. pseudokode / flowchart.
For at simulere realistisk $CO_2$-data, kan vi forestille os, at niveauerne stiger i løbet af dagen, når flere mennesker opholder sig i lokalet. $CO_2$-niveauerne kan stige fra omkring 500 ppm om morgenen til over 1500 ppm i løbet af en skoledag, især hvis der ikke er god ventilation.
Eksempel på sensor data i ppm:
[500, 520, 550, 580, 650, 700, 850, 1100, 1250, 1400, 1600, 1650, 1700, 1800, 1850, 1600, 1400, 1300, 1250, 1150, 1100, 1050, 950, 600]
Hvis inputdataene er ovenstående, kunne programmet eksempelvis give følgende output:
Gennemsnitlig CO₂-koncentration: 1129 ppm Antal målinger over 1000 ppm: 13 Top 3 målinger: 1850 ppm (time 14) 1800 ppm (time 13) 1700 ppm (time 12)
Lav en simpel kryptering og dekryptering af en tekst ved at forskyde hver karakter i teksten med et bestemt antal skridt (f.eks. +3). Dette kaldes også en Ceasar chipher.
Programmet skal kunne:
Hvis input er:
Input tekst: "HELLO" Forskydning: 3
Så skal outputtet være:
Krypteret tekst: KHOOR
Hint: Brug af ASCII-værdier.
Hver karakter har en tilknyttet ASCII-værdi (et tal, der repræsenterer karakteren). For at kryptere en karakter, kan du lægge forskydningen til ASCII-værdien for den oprindelige karakter.
For eksempel, hvis forskydningen er 3, og du har karakteren 'a' (ASCII-værdi 97), så bliver den nye karakter 'd' (ASCII-værdi 100), da 97 + 3 = 100.
Eksempel hvor 'K' bliver til 'N'.
char nyKarakter = (char)('K' + 3);