OOA handler om at forstå et problem ved at beskrive det i form af klasser/objekter, som ligner ting, vi kender fra virkeligheden.
Objektorienteret analyse hjælper dig med at forstå og modellere et system, inden du begynder at programmere. Ved at identificere objekter, deres egenskaber og relationer kan du skabe et klart billede af, hvordan systemet skal fungere.
Denne metode gør det lettere at designe vedligeholdelsesvenlig kode og sikre, at systemet opfylder kravene.
OOA er et vigtigt skridt mellem idé og implementering og giver dig en struktureret tilgang til komplekse programmeringsopgaver.
OOA kan ses som at lave et kort over virkeligheden:
Dette skaber en fælles forståelse, før systemet designes eller programmeres.
Eksempel: Et bibliotekssystem betragtes
Ved OOA identificeres klasser/objekter, samt deres egenskaber og handlinger uden at skrive kode, det gøres gennem at forstå virkeligheden for pågældende problem-domæne.
Man kan bruge grammatik til at identificere objekter, attributter og metoder i krav eller beskrivelser.
| Ordklasse | Eksempel | UML-element |
|---|---|---|
| Substantiv | bog, elev | Klasse/Objekt |
| Adjektiv | gammel, ledig | Attribut/Egenskab |
| Verbum | låne, reservere | Metode/Handling |
| Adverbium | hurtigt, regelmæssigt | Kan hjælpe med metodeparametre |
| Præpositioner | af, med, til | Relation/Association |
(todo: eksempel på præposition anvendt til at konstruktion af klasse-relation)
Eksempel Tekst: “En elev kan aflevere en opgave, og opgaven kan have en karakter.”
Class Elev + afleverOpgave(opgave: Opgave) Class Opgave - status: string + tildelKarakter(k: Karakter) Class Karakter - værdi: int