Spilanalyse gennem The Layered Tetrad - Inscribed Layer
Opgavebeskrivelse
I denne opgave skal I foretage en analyse af et selvvalgt simpelt spil ved hjælp af analysemodellen The Layered Tetrad. I skal primært fokusere på Inscribed Layer og undersøge de designvalg, som ligger bag spillet.
Formål
Formålet med denne analyse er at integrere teoretisk forståelse af The Layered Tetrad med praktisk anvendelse, mens der opbygges et nyt fagsprog. Øvelsen skal udvikle jeres analytiske evner samt evnen til at kommunikere præcist om komplekse designvalg. Samtidig styrker øvelsen samarbejdsevner og kritisk tænkning ved diskussion og sammenligning af forskellige spilanalyser i en gruppekontekst. Dvs i skal senere kunne diskutere designvalg på tværs af jeres arbejdsgrupper.
Instruktion
- Vælg et simpelt spil med relativ lav kompleksitet.
- Krav: Spillet skal være udbredt og velkendt, således alle har en chance for at kunne udtale sig om spillet, og argumentere for/imod konkrete designvalg.
- Spilvalg kunne være: Angry Birds, Super Mario, Among Us, Portal …
- Gennemfør en analyse af spillet med udgangspunkt i The Layered Tetrad, hvor I primært fokuserer på Inscribed Layer.
- Brug arbejdsspørgsmålene nedenfor, samt vores lærebog, som vejledning i jeres analyse.
- Gruppen har 1½ time til at gennemføre jeres analyse. (Undervurder ikke omfanget af denne opgave)
- Udnyt ressourcerne i gruppen, brug tiden, vær grundig og „grav dybt“.
- Analysen udformes i et kollaborativt dokument, e.g. google docs.
Arbejdsspørgsmål
Inscribed Layer
- Mechanics: Hvilke regler og systemer styrer spillets gameplay? Hvordan fungerer spillets mekanikker i praksis, og hvilke handlinger kan spilleren udføre?
- Aesthetics: Hvordan ser spillets visuelle og auditive elementer ud? Hvordan er grafikken, farvevalget, lyd og musik designet til at skabe en bestemt stemning eller æstetik?
- Story: Er der en narrativ struktur eller historie i spillet? Hvis ja, hvordan er denne historie indskrevet i spillets mekanikker, verden og karakterer?
- Technology: Hvilke teknologiske løsninger anvendes i spillet? Hvordan påvirker teknologien (f.eks. grafisk motor, input devices, platform) oplevelsen af spillet?
Se yderligere analysepunkter i kapitlet „Inscribed Layer“ side 40-60 i vores lærebog „Introduction to Game Design Prototyping, and Development.
- Designvalg og effekt:
- Identificer et eller flere centrale designvalg i spillet. Hvilken effekt har disse designvalg på jeres oplevelse af spillet? Hvordan påvirker de spillets stemning, udfordringer eller nydelse?
Dynamic Layer (Optionelt)
- Hvordan oplever I spillet som spillere? Hvordan interagerer I med spillets mekanikker, æstetik og historie, og hvilke nye oplevelser opstår der, som ikke nødvendigvis var forudset af spillets designere?
Forberedelse til diskussion
- Forbered en kort præsentation af jeres analyse, hvor I fremhæver de vigtigste designvalg i spillet, I har analyseret.
- Vær klar til at diskutere designvalg, herunder forskelle og ligheder mellem jeres spil og de andre gruppers spil, samt hvordan forskellige designvalg kan føre til forskellige spilleroplevelser.
- Hvordan adskiller designvalgene i jeres valgte spil sig fra dem i andre spil, I kender? Hvad kunne der være gjort anderledes, og hvilke mulige konsekvenser ville dette have haft for spiloplevelsen?
