I del 1 af denne opgave arbejdede du med objektorienteret analyse og design (OOA/D) af et spil. Du udviklede et UML-klassediagram og beskrev, hvordan spillet kunne struktureres i klasser, objekter og relationer.

I denne del (Del 2) skal du implementere dit spil i Processing, med udgangspunkt i din analyse og dit UML-diagram.

Formålet med denne opgave er at:

• Overføre din OOA og UML til et konkret program i C# / Processing
• Arbejde objektorienteret i praksis (klasser, objekter, relationer)
• Inddrage mindst ét eksternt bibliotek til at udvide spillets funktionalitet
• Dokumentere og reflektere over din implementering og dine designvalg

Du har ca. 10–12 lektioner til at gennemføre denne del af projektet. Spillet skal derfor være afgrænset i kompleksitet, men stadig vise forståelse for OOP og spilstruktur. (obs: du kan blive nødt til at afgrænse funktionaliteten, for at nå i mål)

Ud fra din eksisterende OOA (fra del 1) skal du:

• Implementere et spil i Processing
• Bruge din UML-model som udgangspunkt for kodestrukturen
• Inddrage mindst ét eksternt bibliotek
• Dokumentere dine designvalg og eventuelle ændringer i forhold til UML-analysen

• Programmet skal bestå af flere klasser (min. 3–4)
• Hver klasse skal have et klart ansvar (f.eks. styring, objekt, spiller, fjende, UI)
• Klassenes samarbejde skal afspejle din analyse (UML fra del 1)

• Spillet skal være interaktivt (brugeren skal kunne påvirke spillet)
• Der skal være spil-logik (f.eks. regler, point, tab/vind, bevægelse, kollisioner)
• Der skal anvendes mindst ét eksternt bibliotek, fx:
  • ControlP5 – GUI (knapper, sliders, inputfelter)
  • Toxiclibs – fysik og partikeleffekter
  • Video – brug af kamera eller videoinput
  • TouchOSC
  • Tramontana

• Indsæt din problemformulering (teknisk og kort)
• Medtag dit UML-diagram (evt. opdateret fra del 1)
• Beskriv kort:
  • Hvilke ændringer du lavede fra din oprindelige plan
  • Hvordan du har arbejdet objektorienteret i praksis
  • Hvordan biblioteket blev anvendt

I skal arbejde i grupper af to til tre personer.

• UML og problemformulering laves fælles
• Koden opdeles, så hver elev har sit eget ansvarsområde (f.eks. en klasse eller subsystem)
• Det skal fremgå tydeligt, hvem der har implementeret hvad

Afleveringen skal indeholde:

• Koden til spillet
  • Metode 1: (Processing-projektmappe zippes til én fil og uploades) Højreclick → Send to → Zip
  • Metode 2: Link til det specifikke Git commit sættes ind i rapport.
• Et dokument med:
  • Problemformulering
  • UML-diagram (det originale, samt det opdaterede)
  • Designbeskrivelse (OOA) og refleksion