I en relationsdatabase bruges nøgler til to vigtige formål:

• At kunne skelne én post fra en anden
• At forbinde data mellem tabeller

En primærnøgle er et felt – eller en kombination af felter – som entydigt identificerer en post i en tabel. Det betyder, at der ikke findes to poster med samme primærnøgle.

For eksempel kan tabellen Kunde have et felt som KundeID som primærnøgle.
Denne primærnøgle bruges også i andre tabeller. I tabellen Ordre vil *KundeID* være en fremmednøgle, der viser, hvilken kunde ordren tilhører.

På den måde kan databasen forbinde en ordre med den rigtige kunde.

En kandidatnøgle er den mindste mængde felter, der tilsammen kan identificere en unik post i en tabel. En tabel kan have flere kandidatnøgler.

Eksempel: I tabellen Kunde kan der være flere kandidatnøgler:

• KundeID (ét enkelt felt)
• En kombination af Fornavn, Efternavn og E-mail

Begge kan identificere en kunde entydigt, og de er derfor kandidatnøgler.

Ud af de mulige kandidatnøgler vælges én som primærnøgle. Som regel vælger man den enkleste kandidatnøgle, ofte et enkelt felt som KundeID. Det gør databasen hurtigere og mere effektiv, når der skal søges i data.

I en relationsdatabase er data opdelt i tabeller efter emne, for eksempel Kunder, Ordrer eller Kontaktpersoner. Hver tabel indeholder felter (også kaldet attributter) som navn, telefonnummer og e-mail.

Tabellerne forbindes ved hjælp af fremmednøgler, så relaterede data kan samles på tværs af tabeller. For eksempel forbinder en fremmednøgle i tabellen Ordre ordren med den kunde, der har foretaget den.