En brugerundersøgelse kan være en del af problemanalysen. Formålet er at undersøge brugernes behov, udfordringer og ønsker, så problemet beskrives på baggrund af data frem for antagelser.

Undersøgelsen kan fx gennemføres som interview, observation eller spørgeskema.

Start med at overveje:

• Hvem er jeres brugere? Hvem oplever problemet?
• Hvad vil I gerne vide? Hvilke spørgsmål kan hjælpe jer med at forstå problemet?
• Hvorfor laver I undersøgelsen? Hvad skal resultaterne bruges til?
• Hvordan vil I undersøge det? Interview, spørgeskema eller observation?

Husk: En brugerundersøgelse skal hjælpe jer med at undersøge et problem – ikke bare bekræfte det, I allerede tror.

Spørgsmålene skal være nemme at forstå og ikke kunne misforstås.

Godt spørgsmål:

Hvor ofte køber du mad, som du ender med ikke at spise?

Mindre godt spørgsmål:

Oplever du ofte problemer med madspild i forbindelse med dit daglige forbrug?

Det første spørgsmål er lettere at forstå og giver et mere konkret svar.

• Undgå at spørge om flere ting på én gang.

Dårligt:

Synes du, at produktet er billigt og nemt at bruge?

Hvis personen svarer „ja“, ved I ikke, om personen mener, at det er billigt, nemt at bruge eller begge dele.

Bedre:

Synes du, at produktet er billigt?

Synes du, at produktet er nemt at bruge?

Spørgsmålene må ikke forsøge at få brugeren til at svare på en bestemt måde.

Dårligt:

Synes du ikke, at det er et stort problem, at vi bruger for meget vand?

Bedre:

Hvor stort et problem synes du, at vores vandforbrug er?

Overvej om dem i spørger faktisk er de relevante brugere.

Hvis jeres problem handler om ældre menneskers brug af teknologi, er det ikke nødvendigvis nok kun at spørge jeres klassekammerater.

Hvis I laver et spørgeskema, skal I forsøge at få så mange relevante besvarelser som muligt.

Et meget lille antal svar kan gøre det svært at drage konklusioner.

Skriv altid, hvor mange personer der har deltaget:

„Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse med 86 deltagere.“

Lad 1-2 personer prøve at besvare spørgeskemaet, inden I sender det ud.

Spørg dem fx:

• Var nogle spørgsmål svære at forstå?
• Var der svarmuligheder, der manglede?
• Var nogle spørgsmål mærkelige eller uklare?

Det kan spare jer for mange fejl senere.

Gem jeres spørgeskema, interviewguide eller observationsskema.

Notér også:

* Hvor mange deltog? * Hvem deltog? * Hvornår blev undersøgelsen gennemført? * Hvordan blev den gennemført? * Hvordan blev deltagerne valgt?

Det gør jeres undersøgelse mere troværdig.

## ✗ Don'ts – det skal I undgå

Undgå spørgsmål, hvor I næsten fortæller brugeren, hvad I forventer, at de skal svare.

❌ „Er du enig i, at vores løsning vil gøre hverdagen meget lettere?“

Spørgsmålet undersøger ikke rigtigt brugerens behov – det forsøger at få brugeren til at sige, at jeres løsning er god.

Det er nemt at sende spørgeskemaet til vennerne, men de er ikke nødvendigvis repræsentative for jeres målgruppe.

Hvis I kun spørger jeres klasse, skal I være forsigtige med at skrive:

❌ „Danskerne mener…“

Skriv i stedet:

✓ „Blandt de 45 elever, der deltog i vores undersøgelse…“

I må ikke fjerne svar, bare fordi de ikke passer med jeres forventninger.

Data skal bruges til at undersøge jeres antagelser – også når resultaterne overrasker jer.

Hvis 30 personer svarer på jeres spørgeskema, kan I ikke nødvendigvis konkludere, hvad alle danskere mener.

Skriv fx:

✓ „Undersøgelsen tyder på, at…“

eller:

✓ „Blandt deltagerne i vores undersøgelse…“

i stedet for:

❌ „Danskerne synes…“

Et spørgeskema på 5 minutter bliver lettere besvaret end et spørgeskema på 20 minutter.

Spørg kun om noget, som I faktisk skal bruge i jeres projekt.

Hellere 10 gode spørgsmål end 30 overflødige spørgsmål.

Det er ikke nok at indsætte en graf og skrive:

„45 % svarer ja.“

I skal også fortolke resultatet.

Fx:

„45 % af deltagerne svarer, at de oplever problemet mindst én gang om ugen. Det tyder på, at problemet er relevant for en betydelig del af deltagerne.“

—

## Sådan bruger I resultaterne i rapporten

Brugerundersøgelsen skal ikke stå alene. Resultaterne skal bruges til at understøtte jeres problemanalyse.

En god struktur kan være:

Forklar kort, hvorfor I lavede undersøgelsen.

„Formålet med undersøgelsen var at undersøge, hvor ofte elever oplever problemet, og hvilke udfordringer de oplever.“

Forklar, hvordan I gennemførte undersøgelsen.

„Vi lavede et digitalt spørgeskema, som blev besvaret af 86 elever fra tre gymnasieklasser.“

Vis de vigtigste resultater med fx:

* Grafer * Tabeller * Procenter * Citater fra interviews

Forklar hvad resultaterne betyder.

„Undersøgelsen viser, at 62 % af deltagerne oplever problemet mindst én gang om ugen. Det understøtter vores antagelse om, at problemet er relevant for målgruppen.“

Saml kort op på, hvad undersøgelsen fortæller jer.

„Brugerundersøgelsen viser, at problemet forekommer relativt ofte blandt de deltagere, vi har undersøgt. Resultaterne peger derfor på, at der er et reelt behov for at undersøge mulige løsninger.“

—

Spørg ikke brugerne for at få dem til at bekræfte jeres idé. Spørg dem for at finde ud af, om jeres idé og antagelser faktisk holder.

En god brugerundersøgelse kan både bekræfte, nuancere og udfordre jeres opfattelse af problemet.