HTX Frederikshavn & Hjørring

Formålet med problemanalysen er at vise og dokumentere, at der faktisk er et problem. Når læseren har læst jeres problemanalyse, skal det derfor være tydeligt:

• Hvad problemet er
• Hvorfor problemet er vigtigt eller relevant
• Hvilke årsager der er til problemet
• Hvilke konsekvenser problemet har

I skal altså ikke bare skrive, at „vi synes, det er et problem“. I skal undersøge, forklare og dokumentere, hvorfor det er et problem.

Problemanalysen skal være et grundigt og veldokumenteret afsnit, hvor I undersøger årsagerne til og konsekvenserne af jeres afgrænsede nøgleproblem.

De spørgsmål, som I har stillet i jeres problemformulering, skal besvares og undersøges i dette afsnit.

Tænk på problemanalysen som en slags undersøgelse:

Hvad er problemet → hvorfor er det opstået → hvilke konsekvenser har det → hvorfor er det vigtigt?

Det er vigtigt, at I bygger jeres analyse på kilder, data og faglig viden.

Undgå derfor formuleringer som:

• Vi tror, at…
• Vi synes, at…
• Vi mener, at…
• Det er nok fordi…

(Ordene 'Vi' og 'Jeg' hører ikke hjemme i en teknisk rapport)

I stedet skal I undersøge, hvad kilderne og jeres data viser.

Dårlig formulering

Jeg tror, at danskerne bruger mere vand, fordi de tager flere bade.

Det er bedre at skrive:

Ifølge [kilde] er vandforbruget steget, og en mulig forklaring er et øget forbrug i husholdningerne.

På den måde viser I, hvor jeres viden kommer fra, og I argumenterer fagligt for jeres pointer.

Det samfundsfaglige skal især bruges til at give et større og mere overordnet perspektiv på problemet.

Det kan fx være relevant at undersøge:

• Hvordan problemet påvirker samfundet
• Hvordan borgere, virksomheder eller staten bliver påvirket
• Om der er forskellige interesser eller holdninger til problemet
• Hvilke økonomiske eller politiske konsekvenser problemet kan have
• Hvordan problemet har udviklet sig over tid

I skal dog hele tiden holde fokus på jeres konkrete problemstilling.

De spørgsmål, I har stillet i problemformuleringen, kan I bruge til at bygge jeres problemanalyse op.

I kan lave forskellige afsnit med beskrivende overskrifter. Flere spørgsmål kan godt behandles i det samme afsnit, hvis de hænger naturligt sammen.

Det vigtigste er, at der er en rød tråd gennem hele analysen.

Det betyder, at afsnittene skal hænge sammen, så læseren kan følge jeres argumentation.

En god måde at tænke det på er:

Først forklarer vi problemet → derefter undersøger vi årsagerne → herefter ser vi på konsekvenserne → til sidst viser vi, hvorfor problemet er vigtigt.

Nogle af jeres spørgsmål kan måske handle om fx produktet, målgruppen eller markedet. Hvis det er tilfældet, skal I være opmærksomme på, at disse spørgsmål måske hører bedre hjemme i rapportens senere produktudviklingsafsnit.

I problemanalysen skal I først og fremmest fokusere på at undersøge og dokumentere selve problemet.

Hvis jeres projekt fx handler om problemer med drikkevandsforsyningen i Danmark, kunne problemanalysen se sådan ud:

• 1 Årsager og konsekvenser
  • 1.1 Grundvandsforekomster i Danmark
    • (Her undersøger I fx, hvor vores drikkevand kommer fra, og hvordan grundvandet påvirkes.)
  • 1.2 Hvad bruges drikkevandet til?
    • (Her undersøger I, hvad vi bruger drikkevandet til i hverdagen.)
  • 1.3 Udviklingen i vandforbruget i Danmark
    • (Her undersøger I, hvordan vandforbruget har udviklet sig over tid, og hvad der kan forklare udviklingen)
  • 1.4 Prisen på rent drikkevand
    • (Her undersøger I, hvad det koster at sikre adgang til rent drikkevand.)
  • 1.5 Omkostninger ved alternativer til drikkevandsforsyningen
    • (Her undersøger I, hvad det vil koste, hvis man i stedet skal finde andre måder at skaffe rent vand på.)

• Videnssøgning
• Interressent analyse
• HV-model
• Brugerundersøgelse